Real Madrid vil købe Morata tilbage

Real Madrid har angiveligt besluttet at betale frikøbsklausulen på 32 millioner € på Álvaro Morata til sommer og dermed hente Juventus-spilleren retur til den spanske hovedstad.

Den spanske angriber forlod Real Madrid i sommeren 2014 og har siden haft stor succes i Juventus, men som udgangspunkt vil han ikke blive hentet tilbage for at blive en del af førsteholdstruppen i den kommende sæson.

I stedet vil Real Madrid videresælge ham til en af de mange engelske Premier League-klubber, som står på spring til at hente Morata og der har været talt om priser i nærheden af 50 millioner €. Det er blandt andet klubber som Arsenal, Chelsea og Manchester United, som meldes interesserede. En så høj pris kræver dog, at Morata selv fortsætter de seneste ugers gode kampe for Juventus og måske oven i købet spiller sig i den spanske landsholds-trup til EM i Frankrig.

Real Madrid har ham dog også i tankerne til en mulig plads i førsteholds-truppen, hvis det ikke lykkes at hente en offensiv-spiller og dem er der som vanligt nok af på rygtebørsen til klubben, men i sidste ende har Álvaro Morata også et ord at skulle have sagt, for han skal naturligvis acceptere at blive købt tilbage af Real Madrid for at en handel kan gå i orden.

Seneste artikler...