Real Madrid vil give oplysninger i Neymar-sag

Real Madrids basketball-afdeling har i øjeblikket en sag kørende vedrørende uorden i nogle spilleres pas, heriblandt Andy Panko og Marcus Slaughter.

I den forbindelse har Barcelona tilkendegivet, at man ønsker at Real Madrid får frataget det spanske mesterskab og Copa del Rey-titlen, som man vandt i forgangne sæson og samtidig har man tilbudt at give sin version af hændelserne som påvirket part i sagen. Det er dog slået fast, at Real Madrid ikke kan miste sine titler, idet man ikke har nogen skyld i den spegede sag, men derimod selv er offer for den.

Barcelona har dog egne sager, som man skal have styr på, som for eksempel Neymar-sagen, hvor Real Madrid nu overvejer at lægge sin viden på bordet for at bevise, at den catalonske klub har angivet et langt mindre beløb som købs-sum end den reelt var.

Barcelona har angivet købs-prisen til 57 millioner €, men ifølge anklagerne skal diverse fonde, som havde ejer-andele i Neymar, samt skattevæsenet også betales og den endelige sum kan angiveligt havne i nærheden af 150 millioner €.

Seneste artikler...