Catalonsk journalist fyret efter usympatisk tweet
Den catalonske journalist, Victor Altadill, havde en mildest talt uheldig aften efter Real Madrids sejr ude over Granada.
Efter kampen tweetede den intelligensmæssigt udfordrede Altadill, at han håbede at der ville være noget i vejen med vingen på det fly, som skulle bringe Real Madrid-spillerne tilbage til hovedstaden.
Den aldeles usympatiske kommentar fra den erklærede Barcelona-tilhænger har nu kostet ham jobbet som journalist på Radio Internacional, ligesom hans tweet er kommet i alvorlig modvind i Spanien.
