Margrethe Vestager vil straffe Real Madrid
Margrethe Vestager og EU-kommissionen har nu afgjort, at Real Madrid i en årrække har modtaget støtte fra offentlige midler og derfor står den spanske regering til at skulle tilbagebetale op til 25 millioner €.
Real Madrids sag omhandler mere præcist Madrid-bystyrets salg af jordbesiddelser til Real Madrid, som i sin tid blev takseret til 595.000 €, men på grund af bureaukratiske spidsfindigheder fik Real Madrid aldrig råderet over jordbesiddelserne, som man havde købt og i 2011 valgte bystyret at kompensere Real Madrid ved at afhænde jordbesiddelser, som nu var takseret til 22,7 millioner €, altså 3700% mere end den første værdisætning.
Derfor vil EU-kommissionen bede den spanske regering om at betale 25 millioner € tilbage, men det er endnu uvist om den regning bliver sendt videre til Madrids bystyre og/eller Real Madrid eller om det bliver de spanske skatteborgere, som skal betale regningen.
Den spanske regering har fået udsættelse til at behandle sagen, til den er indsat.
Flere andre spanske klubber har lignende sager til behandling i EU-kommissionen. Således har Valencia, Hércules og Elche også modtaget statsstøtte, mens klubber som Barcelona, Ath. Bilbao og Osasuna er mistænkt for at drage skattemæssige fordele. Her har Real Madrid også en sag kørende.
