Real Madrid anker Varane-udvisning

Real Madrid har besluttet at anke udvisningen af Raphaël Varane.

Den franske forsvarer blev sendt tidligt til omklædning i lørdagens kamp mod Ath. Bilbao, da han modtog to gule kort og det er første gang, at han bliver udvist i en kamp.

I Real Madrid mener man dog, at dommer Álvarez Izquierdo var lidt hård i sin dom og derfor anker man nu udvisningen med henblik på at have ham med i weekendens svære udekamp mod Málaga.

Her skal Real Madrid samtidig have et øje på Sergio Ramos og Dani Carvajal, som ryger i karantæne efter næste gule kort og efter opgøret på La Rosaleda venter El Derbi mod Atlético Madrid på Estadio Santiago Bernabéu.

Seneste artikler...