Lewandowski regner med Bayern München-forlængelse
Robert Lewandowski er i gang med sin bedste sæson i Bayern München, hvor han foreløbig er noteret for 31 mål i 31 kampe og det har naturligvis vakt interesse fra andre europæiske klubber, heriblandt Real Madrid. Også fordi han ligger i kontraktforhandlinger med den sydtyske klub.
Men Robert Lewandowski fortæller nu til Sport Bild, at han regner med at forlænge sin kontrakt med Bayern München, som i den kommende sæson får Carlo Ancelotti som træner.
Til Sport Bild siger polakken:
- Jeg ved, at der har været talt om interesse fra udenlandske klubber, men lige nu ser det ud til at jeg forlænger med Bayern München, fordi vi har et stort hold. I denne klub forstår man at belønne de gode aktioner fra deres spillere. Jeg er i en klub, som har et fast projekt og som forbereder sig til fremtiden. Forlængelserne til Boateng og Müller er et godt eksempel på, at Bayern München ønsker at fastholde sine stjerner på trods af pengene fra de engelske klubber.
