Referat: Sejr, men ikke overbevisende
Ikke uvant havde denne mand en vigtig fod med i Real Madrids flotte resultat på Olimpico her til aften - noget ukarakteritisk fejrede han scoringen med sin signatur-fejring, men med ZIdane og resten af flokken!
Taktik. Låste roller. Højt tempo.
Disse få ord beskriver med skarp præcision aftenens Champions League-brag mellem Roma og Real Madrid. Spalletti havde med al tydelighed indstillet sit hold efter at lukke ned for Real Madrids spidskompetencer, hvor romerne med taktisk snilde, stort arbejdsraseri og et hæsblæsende tempo flere gange lykkedes med at nedbryde Real Madrids opbyggende spil – den sidste skarphed manglede dog blandt trioen i front.
Real Madrid spillede en udebanekamp, som Real Madrid – ikke kun under Zidanes ledelse – har til vane at spille. Lidt nonchalant. Lidt arrogant. Lidt autopilot. Lidt temposkift fra tid til anden. Dette gav til sammen en præstation, som hverken spillere, fans eller trænere kan være tilfredse med, om end resultatet brugbart.
Roma indledte kampen i teten og var ved flere lejligheder tæt på at spille sig frem til store åbne målchancer på hurtige omstillinger, men hvor Varane de foregående kampe har set lidt halvskidt ud i sine aktioner, var franskmanden i aftenens kamp på Olimpico en enmandshær i Real Madrids defensiv og stoppede majoritetens af romernes lige-ved-og-næsten-chancer; Ramos leverede ditto en bund solid indsats.
Der skulle gå næsten en halv time før Real Madrid begyndte at røre lidt på sig offensivt. Indtil da havde Modric og Kroos blot kørt bolden rundt fra side til side uden egentlig at komme nogle vegne – der blev generelt ikke investeret nok på bolden. Men det femte element var tilbage i startopstillingen efter en lille skade, og brasilianeren skulle stikke næsen frem med lidt spilleglæde. Først med et frækt forsøg på en frispilning bag om støttebenet, dernæst et endnu frækkere forsøg på et lob over Szczesny i Roma-kassen.
Men den samme tendens fortsatte; Roma forsøgte stædigt med Salah i dybden. Real Madrid forsøgte ikke ihærdigt nok.
Med lidt mere end en halv time tilbage på klokken dukkede Real Madrids portugisiske verdensstjerne op, som trold af en æske. Marcelo sendte Ronaldo i dybden og med sin karakteristiske stopfinte bag om højre støtteben, blev først Florenzi sat ud af spil og næst Romas polske målmand med en følt højreskøjte op i højre målhjørne – kampens detalje!
Og med fare for at vade rundt i gentagelser fortsatte Roma ufortrødent med at investere mange kræfter på Real Madrids banehalvdel og kun med stor koncentrations samt held, formåede gæsterne at holde værterne fra fadet gennem kampens hede 90 minutter.
Jesé rundede cementerede sejren i kampens sidste minutter, hvor det spanske stortalent scorede et efterhånden sjælden mål og tankede lidt selvtillid forud for forårets resterende kampe. Dermed er Real Madrid snublende tæt på at være videre til kvartfinalen i Champions League - først venter der en returkamp på Bernabéu.
AS Roma – Real Madrid 0-2 (0-0)
Ronaldo (57’) - Jesé (86¨)
Real Madrid: Navas; Carvajal, Varane, Ramos, Marcelo; Kroos, Modric, Isco (Kovacic, 64); James (Jesé, 82'), Ronaldo (Casemiro, 89'), Benzema
AS Roma: Szczesny; Florenzi (Totti, 87'), Manolas, Rüdiger, Digne; Naianggolan, Vainqueur (De Rossi, 77’), Pjanic; Salah, Shaarawy (Dzeko, 64’), Perotti
Gule kort: Varane, Ramos (Real Madrid)
Røde kort:
Dommer: Pavel Královec
Kampens spiller: Varane. Klart bedste mand i en vanskelig og krævende kamp for Real Madrid defensivt.
Kampens detalje: Ronaldos vanvittige INDIVIDUELLE mål – endnu et udebanemål til samlingen!
Kampens badebold: Svær at udpege, men Isco og Carvajal står svagest i billedet.
