Spiller-reaktioner efter Málaga-kampen
Real Madrids spillere var fåmælte, da de efter pointtabet mod Málaga i går mødte spansk presse.
Her er hvad de sagde:
Keylor Navas:
- Vi kom med tanken om at vinde. Vi kæmpede og arbejdede, men formåede det ikke. De spillede en meget seriøs kamp. Det er ting, som kan ske. Vi skal rejse os fra dette slag. Vi forsøgte til det sidste, men det lykkedes ikke. Vi opgiver ikke, der er mange points at spille om og vi vil kæmpe til det sidste for at fastholde muligheden. Vi ved, at det er svært, men vi mister ikke troen.
Sergio Ramos:
- Vi vil forsøge ikke at fejle igen, for sker det er mesterskabet væk. Så længe der ikke matematisk er en mester vil vi fortsætte med at kæmpe. Vi er Real Madrid og vi forsøger altid. Vi har brug for tilhængerne frem til sæsonafslutningen i gode og dårlige tider. Man kan ikke kun være ombord på skibet i gode tider. De skal følge os til alle tider. Vi tænker allerede på at vinde over Atlético Madrid på lørdag.
Marcelo:
- Vi har spillet uafgjort og det føles som et nederlag. Mesterskabet var svært og nu endnu mere. Det er klart, at vi er langt nede, de har et stort pointforspring, men vi skal fortsætte med at forsøge. Vi kan ikke opgive, for der er mange points at spille om.
