Zidane-effekten udeblev

Med Real Madrids point-tab i weekenden kom Real Madrid hele 9 points efter Barcelona og dermed kan det konstateres, at man desværre ikke fik noget ud af Zidane-effekten, som man ellers havde håbet på, da Rafa Benítez blev fyret i starten af året.

Dengang var Real Madrid to points efter Barcelona (5 hvis man tog for givet, at Barcelona ville vinde udekampen mod Sporting Gijón, hvilket man gjorde) og nu er man som nævnt 9 points efter catalonerne, som står til at genvinde mesterskabet med 13 runder tilbage.

Og ser man på de to træneres første kampe i spidsen for Real Madrid er forskellen da knap heller til at få øje på, hvis man udelukkende ser på resultaterne. I de første otte kampe præsterede begge trænere 6 sejre og to uafgjorte, men Rafa Benítez´ hold scorede kun 20 mål, mens Zidanes hold scorede 26 mål. Til gengæld var Rafa Benítez´ hold mere sikkert defensivt, idet man kun indkasserede et enkelt mål og her har Zidanes hold foreløbig indkasseret 6 mål.

Det hører dog med til historien, at spillertruppen som udgangspunkt synes at være mere harmonisk med Zinedine Zidane som træner, men trods et overkommeligt startprogram har man altså via sine to uafgjorte kampe ude mod Betis og Málaga formået at sætte yderligere fire points til mod et Barcelona-hold, som i perioden har vundet alle sine kampe.

Seneste artikler...