Zidane: Spillerne lægger deres sjæle i arbejdet

Zinedine Zidane mødte i dag spansk presse forude for morgendagens El Derbi.

Her kom han ind på følgende emner:

Skader:

- Vi ved, at Marcelo har en overbelastning og det skal have opmærksomhed. Han har ikke trænet i dag og han kan ikke være med i kampen. Pepe har arbejdet og Bale træner fortsat for sig selv. Resten har det godt.

Første El Derbi:

- Jeg bekymrer mig om at være klar, vi har haft en god uge og vi er klar til at spille en god kamp, det er El Derbi, men det er en kamp mere, hvor vi skal give vores bedste som altid og vi vil følge vores ide om spillet, også som altid. Det vil blive svært, det er klart.

Besked til tilhængerne:

- Jeg beder tilhængerne om at møde op og være klar ligesom spillerne, at være med spillerne som de altid har været og intet andet. Det er El Derbi og det er specielt.

Kampens betydning:

- Den er vigtig for tilhængerne, men i første omgang for spillerne, de er meget professionelle, de ved hvad de skal gøre, nogen gange lykkes tingene ikke, men jeg er overbevist om alle spillernes professionalisme. Her går vi fra det ene ekstreme yderpunkt til det andet, jeg koncentrerer mig om det vi skal gøre, nemlig at give vores bedste. Du kan ikke spille 9 gode minutter, men omvendt kan du heller ikke spille 9 dårlige minutter. Det vigtige er at vide, hvad vi skal gøre på banen.

Erstatning for Marcelo:

- Danilo er perfekt, han er som de andre, arbejdende, det eneste er at i øjeblikket er det andre, der spiller. Det er en vigtig spiller for mig og jeg er meget glad for det, han yder. Jeg skal træffe beslutninger og i morgen får vi at se, om han spiller, men han er klar.

Benzema:

- Han er meget vigtig for vores hold og han har ikke længere problemer. Han er i stand til at gøre det hele, det vigtigste for os er at han udover målene også laver en masse arbejde. Han går godt i spænd med de andre og jeg beder ham om at være motiveret og forsøge at score mål, men også om at spille godt.

Fejl i Málaga:

- Vi ved, at Atlético Madrid forsvarer sig godt, men de er ikke kun et hold, som forsvarer sig, det er et komplet hold og vi kender besværlighederne med kampen. Vi lavede fejl og dem har vi analyseret, især andenboldene. Hver kamp har sine små ting og i morgen er en anden kamp. I eftermiddag og i morgen har jeg nogle ting, som jeg skal sige til spillerne og så skal vi spille som vi kan med vores ideer. Vi ved, at modstanderen er stærk, men vi skal gå ud og spille som vi kan.

Helguera om Isco (Den tidligere Real Madrid-spiller har været ude med heftig kritik af Isco):

- Jeg er glad for hans arbejde, hvis vi ser på mål og assists, så er det klart at han skal forbedre sig, men det er han den første til at vide. Jeg er glad for hans arbejde.

Farvel til La LigaA:

- Jeg må være ærlig: Nej. Uanset hvad der sker, vil vi ikke sænke armene før efter sæsonen, når der er points på spil. Jeg siger det med ærlighed, uanset hvad der sker. Det vil altid blive mere kompliceret, hvis vi taber points, men vi har kampe, vi har Champions League at koncentrere os om og vores sæson slutter ikke i morgen.

Simeone:

- Det er en meget vigtig træner for sit hold, jeg påskønner ham meget som spiller og som træner og hans hold er meget stærkt, jeg skal lede efter nøgle-punkter for at vinde kampen.

Skema for El Derbi:

- Vi vil spille efter vores skema, ideen er klar, vi vil spille som vi altid gør. På den centrale midtbane har vi kapacitet fysik og teknik. Det får I at se i morgen.

Mayoral:

- I morgen er Mayoral med i truppen. Han har det rigtig godt på Castilla-holdet, på Juvenil-holdet og han træner rigtig godt. Han er klar til at være med os.

Meget lidt pause til Atlético Madrid:

- Vi har forberedt os godt på kampen, kalenderen er sådan og det rammer os at spille i midtugen uden ret megen pause. Det bliver vi alle ramt af.

Kampen, som venter:

- Jeg ønsker en god fodboldkamp, vi får det svært. Siden Simeone kom til har holdet været svære at slå, hans hold arbejder hårdt. Vi har også vores egne våben.

James:

- Det er meget svært at svare, det er mit arbejde at træffe beslutninger, han gør sit ypperste. Alle gør deres ypperste. De lægger deres sjæle i træningen og i kampene er det det samme. Jeg har været spiller og nogen gange lykkes tingene ikke, en dag sover du dårligt, en anden dag spiller du knap så godt....med det vigtige er attituden og jeg er meget stolt af hver enkelt spillers attitude, hos de som spiller mere eller mindre. Det er det vigtigste for mig.

Seneste artikler...