El Chiringuito: Ramos og Cristiano Ronaldo har bedt om at komme væk
I det spanske program El Chiringuito bragte journalisten Pipi Estrada i denne uge en nyhed om, at Sergio Ramos og Cristiano Ronaldo har bedt om hjælp til at blive solgt efter denne sæson.
Efter nederlaget til Atlético Madrid i El Derbi skulle de begge uafhængigt af hinanden være gået til præsident Florentino Pérez og bedt om at komme væk efter sæsonen, hvortil han skal have svaret, at de begge skal sørge for at hjælpe klubben til en god sæson-afslutning, hvorefter man vil tage stilling til hver enkelt spillers fremtid i klubben.
Real Madrid står foran en større genopbygning til den kommende sæson og angiveligt skal ingen spillere være fredet i den henseende.
