Spiller-reaktioner efter Levante-kampen
Real Madrids spillere snakkede med spansk presse efter gårsdagens kamp mod Levante. Her er hvad de sagde:
Pepe:
Om Cristiano Ronaldos ord:
- Det er fortid. Vi har snakket om det og vi er alle i den samme båd, som træneren siger. Vi skal svede for trøjen. Vi skal kæmpe for alle Madridistas i verden, som lider når vi taber.
Om intensitet:
- Vi behøver ikke træneren til at fortælle os det. Det beder vores fans os om. Vi har vist, at vi er et hold, som kæmper. Vi kom hertil under et stort pres.
Om sin skade:
- Jeg har det godt nu og er klar. Jeg har savnet at spille.
Om træthed:
- Der var mange spillere på banen, som ikke er det normalt og så er det naturligt med træthed. Casemiro, for eksempel, har siddet ude i lang tid.
Lucas Vázquez:
Om den udnyttede mulighed for at spille:
- Det er dejligt, at jeg får ros, det giver mig blod på tanden til at fortsætte. Når træneren regner med mig, skal jeg udnytte de chancer, som jeg får. Jeg er altid til trænerens disposition. Jeg var nødt til at give mit bedste og hjælpe holdet, få de tre points og så tænke på lørdag og på at vinde.
Om Cristiano Ronaldo:
- Det løste vi dagen efter, det er fortid. Det er glemt, vi har løst det og sådan er det.
Om La Liga:
- Så længe der er liv, er der håb. Det kan også fungere som forberedelse til Champions League.
Borja Mayoral:
Om sin snak med dommeren:
- Jeg bad ham om at tildele mig målet, fordi det var mit første i La Liga, men selv om han sagde, at han ville tilskrive mig det, gjorde han det ikke til sidst.
Om hans situation på førsteholdet:
- Jeg er her for at hjælpe, mit hold er Castilla. Dette er Real Madrid, og hvis jeg skal spille Youth League, så gør jeg det og hvis Zidane ønsker at gøre brug af mig, så nyder jeg det.
Om råd fra Zidane:
- Træneren sagde, at jeg bare skulle tage den med ro, at jeg skulle spille som mod Atlético Madrid, at jeg skulle vise stor lyst og det samme med holdkammeraterne.
Om tilhængernes støtte:
- Folk er med mig, jeg forsøger at betale tilbage med sejre og mål.
Om holdkammeraterne:
- Jeg træner med dem og de har hjulpet mig meget siden optakts-sæsonen. Jeg er taknemmelig for den støtte, som de har givet mig.
Om træthed:
- Hvis vi havde krampe, er det fordi vi løb og kæmpede, Real Madrid kræver offervilje.
Keylor Navas:
Om at vende tilbage til Levante:
- At vende tilbage til dette stadion er altid fyldt med smukke minder, men jeg tænker kun på at vinde med Real Madrid. Det var en svær kamp, men jeg synes at vi kontrollerede den godt og vi fik de tre points.
Om sejrens vigtighed:
- Vi ønskede at tanke selvtillid efter nederlaget til Atlético Madrid, vi havde behov for sejren og den fik vi. Jeg forsøgte at holde målet rent, men det var ikke muligt, men jeg synes at jeg spillede en god kamp til at hjælpe holdet.
Om Mayoral:
- Han skal nyde det, han lavede i dag og fortsætte med at arbejde på denne måde. Han er ung, har stor spillelyst og er en god spiller. Vi ønsker ham tillykke, for at score et mål – det første mål, er helt sikkert specielt. Vi er glade for ham.
