Zidane har klaret sig dårligere end sine forgængere

Mange jublede, da Zinedine Zidane overtog træner-embedet fra udskældte Rafa Benítez, men selv om spillerne tydeligvis viser mere humør på træningsbanen, så kniber det med at overføre det til kampene, hvor Real Madrid fortsat lider.

Og ser man på tallene, så har Zinedine Zidane faktisk klaret sig dårligere end sine 4 forgængere, idet han i sine første 10 kampe kun har opnået 23 points på trods af et overkommeligt program. Real Madrid har spillet uafgjort i de to udekampe mod Betis og Málaga og tabt hjemme mod Atlético Madrid, mens det er blevet til sejre over Deportivo, Sporting Gijón, Espanyol, Granada, Ath. Bilbao, Roma og Levante.

Det er José Mourinho, som fører an i statistikken med 26 points i sine første 10 kampe. Han formåede at vinde sine kampe mod Osasuna, Ajax, Espanyol, Deportivo, Milan, Real Sociedad, Auxerre og Málaga, mens det blev til uafgjorte kampe mod Mallorca og Levante.

Carlos Ancelotti følger lige efter med 25 points. Italieneren fik sejre mod Betis, Granada, Ath. Bilbao, Galatasaray, Getafe, Elche, FC København og Levante, mens det blev til uafgjort ude mod Villarreal og hjemme-nederlag mod Atlético Madrid.

Rafa Benítez og Manuel Pellegrini opnåede begge 24 points. Her fik chileneren 8 sejre (Deportivo, Espanyol, Zürich, Xerez, Villarreal, Tenerife, Marseille og Valladolid) og to nederlag mod Sevilla og AC Milan, mens Rafa Benítez fik 7 sejre (Betis, Espanyol, Shakhtar, Granada, Athletic, Malmö og Levante), samt uafgjorte mod Sporting, Málaga og Atlético Madrid.

Seneste artikler...