Lucas Vázquez løb igen mest
Real Madrid måtte i går undvære Toni Kroos, Luka Modric og Karim Benzema og i deres sted spillede Casemiro, Mateo Kovacic og Lucas Vázquez.
Og de tre kvitterede med at være dem, der tilbagelagde flest kilometer i løbet af kampen og for Lucas Vázquez´ vedkommende var det anden kamp i træk, at han løb mest og dermed har den teknisk velfunderede spiller gjort sit til at gøre det sværere for Zinedine Zidane at sætte hold næste gang. I gårsdagens kamp løb Lucas Vázquez 12,6 km., mens Casemiro løb 11,67 km. Og Kovacic løb 10,48 km.
Zinedine Zidane har i de seneste dage bedt sine spillere om at give sig ekstra og vinde duellerne for at holde sig skarpe til Champions League-turneringen, hvor Real Madrid fortsat er et varmt bud på en endelig vinder.
