Totti bad om Ramos´ trøje
Efter gårsdagens CL-kamp mellem Real Madrid og AS Roma fik Real Madrids spillere besøg af Francesco Totti i omklædningsrummet.
Den italienske veteran, som forinden havde modtaget stående ovationer fra publikum, da han blev skiftet ind, ville gerne have Sergio Ramos´ trøje med autograf med hjem til Den Evige Stad og de udvekslede derfor trøjer.
Efterfølgende sagde Ramos:
- Totti kom ind i omklædningsrummet fordi han ønskede en signeret trøje fra mig. Det er en ære for mig, fordi jeg i mange år har beundret ham og fordi han er en superstjerne. Han gav mig også sin trøje og den tager jeg med hjem til min samling. Totti fortjener bifald. Efter at have dedikeret sig til fodbold i så mange år, viste de ham glæde og beundring, fordi han er et eksempel for alle.
