Real Madrid forhandler om Wendell
Real Madrid har angiveligt besluttet sig for, at Leverkusens 22-årige brasilianske venstreback, Wendell, skal være supplement til Marcelo fra den kommende sæson.
Wendell er fast mand hos Leverkusen, hvor man nødigt vil slippe den talentfulde spiller, men til den rigtige pris vil han naturligvis være til salg. Leverkusen betalte selv 6 millioner € for ham i Gremio i 2014 og har for nylig afvist et bud på 20 millioner € fra Paris SG, men man skal angiveligt være klar til at indgå i forhandlinger med en pris omkring 35 millioner €.
Folk omkring Wendell skal have fortalt AS, at Real Madrid allerede har været i kontakt med spilleren og vist en reel interesse i at hente ham, men også andre store klubber følger ham tæt.
