Modric mødte spansk presse

Luka Modric mødte i dag spansk presse forud for morgendagens kamp mod Sevilla.

 

Et af hovedpunkterne på pressemødet var den video (se den på Madridista.dk´s Facebook-side, som catalansk TV3 har udsendt, som endnu engang beviser, at hvis man skal behage det catalanske selvværd, skal man tale til absolut laveste fællesnævner uden skelen til egen anstændighed. Om videoen, som sammenligner Real Madrids spillere med hyæner, siger Modric:

 

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige om det. Jeg har spillet i England og i Kroatien og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi har ikke kommenteret det. Det hører ikke til i aviser, det er uacceptabelt. Måske vil nogle spillere kommentere det, men jeg vil ikke.

 

Om sine egne præstationer, sagde Modric:

 

- Jeg er ikke helt tilfreds med mine præstationer, selv om jeg har vist kvaliteter i nogle kampe. Der var ting i løbet af sommeren, som har indflydelse; optakts-sæsonen, om jeg kom til Real Madrid eller ikke.....Alt dette har ødelagt en del. Alle ved, at den spanske liga er meget teknisk, men jeg synes også at den er fysisk krævende, det er ikke let at spille. Derudover komplicerer det tingene for mig, når holdet ikke spiller som i sidste sæson, men hele truppen og træneren har stor tillid til mig.

 

Real Madrid spiller nogle særdeles afgørende kampe i den kommende tid i Champions League og Copa del Rey:

 

- Kampen mod Manchester United og derefter i Copa del Rey afgør vores sæson. Hvis vi vinder, kan vi få en succesfuld sæson.

Seneste artikler...