Ramos udvist for 20. gang

Med Sergio Ramos på banen er det efterhånden blevet et vilkår, at man fra tid til anden vil se ham blive udvist, ofte i helt hovedløse aktioner.

I weekenden indkasserede Real Madrid-anføreren sin 20. udvisning og det er næsten dobbelt så meget som nr. to på listen i Real Madrid, nemlig Fernando Hierro, som nåede at blive udvist 12 gange.

Det bekymrer naturligvis Real Madrid-ledelsen, fordi han qua sin anfører-status er en vigtig spiller i truppen og man er heller ikke tilfredse med, at Sergio Ramos klappede ironisk af dommer Fernández Borbalán, hvilket dog ikke blev noteret i kamp-rapporten og dermed slap Ramos for en længere karantæne-straf.

Det er anden gang i denne sæson, at Sergio Ramos må sidde ude med karantæne. Han var også ude i kampen mod Levante som følge af fem gule kort.

Seneste artikler...