Marcelo spillede kamp nr. 350

Marcelo spillede i går sin kamp nr. 350 for Real Madrid og dermed skrev han sig ind i en ekslusiv klub af spillere, som har nået dette antal kampe i den hvide trøje.

Han er samtidig udlændingen med tredjeflest kampe i Real Madrids historie, kun overgået af landsmanden Roberto Carlos og Alfredo di Stéfano.

Efter kampen fik Marcelo overrakt en trøje med nr. 350 på ryggen af Florentino Pérez og den brasilianske venstreback sagde således:

- Jeg er rigtig glad. Da jeg kom hertil var det utænkeligt og nu ønsker jeg at opnå endnu mere. Jeg er taknemmelig over for mine holdkammerater og min familie, for uden dem var det ikke muligt. Jeg gennemlever en drengedrøm og jeg forventer at være her mange år endnu. Det er utroligt, men jeg ønsker mere og jeg vil ikke stoppe her. Præsidenten lykønskede mig og overrakte mig en trøje.

Marcelos 350 kampe fordeler sig på 256 La Liga-kampe, 62 CL-kampe, 23 Copa del Rey-kampe, 6 spanske Super Cups, 2 kampe ved Klub-VM og 1 europæisk Super Cup.

Med Real Madrid har Marcelo vundet 1 CL-titel, 1 VM for klubhold, 1 europæisk Super Cup, 3 spanske mesterskaber, 2 Copa del Rey og 2 spanske Super Cup.

Seneste artikler...