Real Madrid vil forgylde Bale
Ifølge engelske The Telegraph overvejer Real Madrid at forgylde Gareth Bale med en ny kontrakt, som lønmæssigt skal bringe ham næsten på niveau med Cristiano Ronaldo.
Den 26-årige waliser har kontrakt-udløb i 2019, men Real Madrid vil forlænge den med yderligere to sæsoner. Gareth Bale får netop nu en årsløn på 9 millioner € netto, men med den nye kontrakt skal han op og tjene i omegnen af 20,5 millioner € netto, som Cristiano Ronaldo får.
Dermed kommer han klart til at overgå Sergio Ramos i løn. Den spanske anfører for Real Madrid får 10 millioner € om året.
Forhandlingerne med Gareth Bales agent er endnu ikke påbegyndt, men de forventes igangsat i de kommende måneder.
