Nacho: Real Madrid er alt

Nacho leverede endnu en flot præstation, da han i weekendens kamp mod Sevilla fik chancen i det centrale forsvar sammen med Raphaël Varane.

I går var han gæst i El Larguero på Cadena SER og her fortalte den nyslåede spanske landsholdsspiller om livet i Real Madrid. Han blev spurgt ind til følgende emner:

Benítez:

- Med Rafa Benítez var det hele lidt turbulent, ingen var glade og pressen jagtede alle. Jeg lærte meget og spillede mange kampe. Det var ikke så ekstremt, at han skulle være fyret, vi var ikke så dårlige, men det er klubbens afgørelse og nu har vi det godt, vi er et hold og det er det, som vi har behov for.

Zidane:

- Zidane kom til og alt blev mere roligt og holdet begyndte at spille bedre. Zidane er en rolig træner, som er tæt på spillerne, han snakker med dem.....I øjeblikket er det godt, selv om man laver sine konklusioner efter sæsonen.

Champions League:

- Vi har stor lyst til at slå Wolfsburg ud, Real Madrid kræver titler.

El Clásico:

- Det gør ondt at være så langt efter Barcelona. Der resterer endnu mange kampe, nu gælder det El Clásico og vi ønsker at vinde. Det er en vigtig kamp og det ville være smukt at vinde der.

Landsholdet:

- På min position er der spillere med flere minutter, jeg er Vicente del Bosque taknemmelig for at vise mig tillid. Jeg har tre måneders arbejde foran mig, vi ønsker alle at komme med til EM-slutrunden og man skal gøre det godt for at opnå det.

50 kampe for Real Madrid:

- Fodboldspillere oplever tingene hurtigt, det synes som i går, at jeg fik min debut. Jeg forventer at fortsætte med at få store oplevelser.

Fremtiden:

- Real Madrid er alt, men det en spiller ønsker er at få minutter og regelmæssighed, men det er ikke det, jeg søger. Indtil sæsonafslutningen tænker jeg ikke på det og min drøm er at spille i Real Madrid. Hvis jeg rejser er det min førsteprioritet at spille, men jeg tænker på Real Madrid.

Seneste artikler...