Fernando Redondos søn fik debut i Argentina

Fernando Redondo er måske den mest elegante centrale midtbanespiller, som nogensinde har spillet i den spanske liga. Desværre blev hans karriere plaget af mange skader, men nu er hans søn klar til at følge i fodsporene.

Fernando Redondo Solari fik nemlig debut i går i den bedste argentinske række, da han blev skiftet ind for Tigre i kampen mod Newells. Kampen endte 3-3 efter at Tigre havde ført med 3-0 efter 36 minutters spil.

Efter kampen sagde den unge spiller:

- Det var en speciel dag. Jeg kom ind på et svært tidspunkt, men det er også det smukkeste, for det kræver det bedste af en.

Han er samtidig klar over, at der vil blive draget mange sammenligninger med sin berømte far, men det tager han med ophøjet ro:

- Jeg er bevidst om at denne sammenligning vil finde sted. Jeg er klar over hvem jeg er og at min far var ham. I forhold til at spille har jeg min personlighed og det tæller. Han forsøger altid at overføre sin erfaring og gøre det bedste for mig.

Seneste artikler...