Real Madrid har flere fanklubber end Barcelona
Real Madrid er muligvis bagefter Barcelona, når det kommer til det sportslige, men hvad angår popularitet er man stadig suverænt i front.
Således har Real Madrid hele 2.311 Peñaer fordelt over hele kloden, mens Barcelona ”kun” har 1.254. Tallene er taget fra Real Madrids Informe Anual og Barcelonas officielle hjemmeside.
Det er især i Spanien, at Real Madrid er mere populær, idet man her har 2.158 Peñaer, mens Barcelona har 1.151 Peñaer, mens udenlandske Peñaer er henholdsvis 153 og 103 for Real Madrid og Barcelona.
Barcelona er særligt populære i Schweiz og Marokko, mens Real Madrid efter de sommerlige forberedelsesture har fået hele 12 Peñaer i USA.
Real Madrid er repræsenteret med Peñaer i 69 lande, mens det for Barcelonas vedkommende er 51 lande og på alle kontinenter er Real Madrid i overtal, bortset fra Oceanien, hvor de to hold har hver to Peñaer.
Real Madrid har bemærkelsesværdigt nok ingen Peñaer i et fodboldgalt land som Argentina.
