James: Når man føler hjælpen fra alle, går det meget lettere
James Rodríguez tankede i nat selvtillid, da Colombia vandt 3-1 over Ecuador.
Den colombianske offensiv-spiller viste stor arbejdsvilje og skabte konstant uro i Ecuadors forsvars-rækker og efter kampen sagde han:
- Når man spiller og føler hjælpen fra alle, er det meget lettere. Jeg ville gerne have scoret, men jeg er glad for disse to kampe.
I spansk presse er udtalelsen straks blevet udlagt som en slet skjult kritik af Real Madrid efter en sæson, hvor han langt fra har imponeret.
