Marcelo: Vi betragter kampen som en finale
Marcelo mødte i dag international presse forud for morgendagens kvartfinalekamp mod Wolfsburg.
Her blev han spurgt ind til følgende emner:
Piqués ord:
- Det er hans mening og den må jeg respektere, jeg fejrer hver sejr som en titel, for at spille og vinde er meget svært, jeg fejrer alle sejre.
At holde nullet som udgangspunkt:
- Det er meget vigtigt, holdet er godt, det er meget koncentreret i forhold til hvad vi skal og hvad træneren beder os om. Hvis vi kan holde nullet er det meget vigtigt.
Position på banen:
- Jeg har snakket med træneren, men jeg vil ikke sige om hvad. Jeg har en gang spillet længere fremme, men jeg er forsvarer og det vil jeg fortsat føle mig som. Om træneren ønsker at jeg skal spille en anden position afhænger ikke af mig, jeg ønsker altid at spille, men jeg er forsvarer, jeg er venstre back.
Overdreven tillid:
- Det har vi ikke på noget tidspunkt tænkt, vi går ind til kampen med tanken om at det bliver svært, de vil presse os meget. Vi har aldrig tænkt, at det bliver en underlegen modstander, vi går ind til kampen som var det en finale.
Moral efter El Clásico:
- Hvis vi er her, har vi muligheder for at vinde. Lørdagens kamp er slut og da den sluttede begyndte vi at tænke på Wolfsburg. Vi har allerede glemt El Clásico og er fokuserede på Champions League.
Plan mod Wolfsburg:
- Vi er helt klare på, hvad vi skal gøre og vi vil gøre alt for at det bliver en god kamp.
Forhold til Dante:
- Det er rigtig godt, ligesom det er til Luiz Gustavo, de er som brødre. Vi har snakket om kampen, men vi har ikke tippet på noget. Mit hår er smukkere.
