Zidane: Vi skal ud og spille vores eget spil

Zinedine Zidane holdt i dag pressemøde i Wolfsburg, hvor han blev spurgt ind til følgende emner:

Ændringer i startopstillingen:

- Vores ide er at vi tænker på kampen i morgen, det er en CL-kamp, vi har det godt fordi vi vandt El Clásico og fordi vi er på rette vej. Vi ved, at dette er en anden kamp, en svær kamp, og jeg mener at vi er klar til denne CL-kamp.

CL-favoritter:

-Vi er alle favoritter Det vigtigste er at vide at hver kamp er vigtig, det er finaler. I fodbold kan du vinde en kamp og hvis du slapper af, betaler du dyrt. Vi ved, at vi er inde i en god periode og der skal man altid være koncentreret, som vi vil være.

Sejr i El Clásico:

- At vinde på Nou Camp som vi gjorde gør mig meget glad og frem for alt også spillerne. Det er ikke nemt at vinde der og det ved vi. Før kampen mod Barcelona sagde jeg, at vi var inde i en god periode, men hver kamp bliver hele tiden sværere, mere kompliceret.

James og Isco:

- Det er det svære, som en træner står over for, jeg ville gerne spille med alle, med Isco og James, fordi de er spillere med stor kvalitet og jeg ved hvordan det er at være spiller og ikke spille, men i sidste ende skal jeg vælge. Vi er 22 spillere og jeg skal vælge 11 til startopstillingen. De vil under alle omstændigheder få en hovedrolle hos mig indtil sæsonafslutningen. Jeg har stor interesse i, hvad James og Isco laver, for jeg ved hvor gode spillere de er.

BBC og deres defensive arbejde:

- Jeg synes, at de arbejder godt. Det er klart, at jeg kan kræve mere af dem, at de forsvarer, men de gør alle tre deres defensive arbejde. Alle spillere ved, hvad defensiven er og den rolle som Cristiano, Bale og Benzema har, er at angribe. Når man vil vinde en svær kamp er det nødvendigt at have en defensiv opgave og den har de. Vi vil vinde ved at gøre arbejdet sammen. Vi kan ikke opnå en titel, hvis ikke vi arbejder sammen.

Duellen mod Wolfsburg:

- Ethvert hold, som når kvartfinalen, er svært. Vi kender de besværligheder, vi vil komme ud for, men vi vil forsøge at spille vores spil og gøre det til vores kamp.

Ramos´ niveau:

- Sergio Ramos er tæt på sit bedste niveau. Han har haft mange skader og det er ikke let, når det sker. Han har det godt. I lørdags........en kamp som den er altid lige til grænsen, fordi det kræver kampen af dig. Jeg er tilfreds med ham, han er anfører, han er en vigtig spiller.

Casemiro og forbedringen af holdet:

- Jeg er enig i kampen mod Dortmund. Jeg så en spiller med personlighed, det tror jeg også at Ancelotti så. Han gør sit arbejde godt, fænomenalt, han er en glædesbringer. En spiller, som altid mener at tingene kan gøres bedre, han er fænomenal.

Vigtige backs:

- Jeg mener ikke, at det kun er i Real Madrid, backs er altid vigtige i fodbold, når en kamp er svær er det dem, der udgør forskellen. Vi har 2, 3 og 4 vigtige spillere på denne position. Jeg er meget glad for deres arbejde, fordi deres område er defensiven og det vil aldrig ændre sig. Men offensivt giver de et plus.

Wolfsburgs farlighed:

- Der er mange spillere, som kan give besværligheder. De er fysisk stærke og ved hvordan man spiller fodbold. De er hurtige oppe foran. Jeg er overbevist om, at de vil gøre det svært for os. Men jeg er mere interesseret i, hvad vi vil gøre, vi er Real Madrid og vi vil spille vores spil.

Muligheder til Danilo:

- Han kan starte inde. Det kan han, ligesom Carvajal. Vi får se i morgen, hvem der starter inde.

Seneste artikler...