Spiller-reaktioner efter Wolfsburg

Real Madrids spillere tror fuldt og fast på La Remontada i næste uges returkamp mod Wolfsburg. Det fortalte de efter den pinlige indsats i går.

Jesé:

- Wolfsburg er meget stærke hjemme. Man skal have med i tankerne, at man kan tabe kampe, man kan ikke vinde alt. Vi forsøgte, men jeg er sikker på at vi kan komme igen på Estadio Santiago Bernabéu med hjælp fra tilhængerne. Jeg er sikker på, at vi vil gøre det. I dag annullerede dommeren Cristiano Ronaldos mål, han fløjtede ikke et straffespark til Bale og han dømte et forkert til Wolfsburg. Nu skal vi tænke over, hvad vi gjorde galt for at blive bedre i returkampen. Det kan godt tænkes, at de vandt med meget få midler og det er klart, at vi kan gøre meget mere. Nu må vi analysere vores fejl for at blive bedre. Vi kan tabe, vi kan vinde, det er en del af spillet, men vi vil give os fuldt ud på Estadio Santiago Bernabéu for at vinde kampen, for tilhængerne og for os.

Sergio Ramos:

- Jeg så ikke så mange dårlige på vores hold, i starten havde vi boldbesiddelsen. Efter straffesparket ændrede alt sig. Vi skal rejse os og tro på, at vi kan komme igen. Vi vidste, at det ville blive en svær bane, men vi må trække det positive ud af dette negative resultat. Folk troede, at det ville blive let, men vi vidste, at det er en svær bane mod et hold, som ville give alt. Zidane kender os godt og ved hvad hver enkelt kan give. Et opmærksomheds-tjek fra hans side mod os ville være godt.

Pepe:

- Det er altid trist at tabe en kamp, men vi må rejse os. Vi havde 20 dårlige minutter, som de udnyttede og derudover havde vi også vores muligheder, som vi ikke udnyttede. Vi må lykønske modstanderen, som spillede en god første halvleg. De første 20 minutter kom vi ikke godt ind i kampen og det betalte vi dyrt for. Det er normalt i en så vigtig turnering som Champions League. Det var umuligt at score og nu skal vi tænke på returkampen. Jeg vil ikke snakke om dommeren. Efter deres mål spillede vi ikke godt og det skal vi forbedre. Jeg bekymrer mig om mit niveau og mine holdkammeraters, ikke om CL-dommernes niveau. Jeg tror på mine holdkammerater og jeg tror at vi kan rejse os over for vores tilhængere. Det er muligt. Vi tror på den samlede sejr og vi vil give alt for at vinde denne kamp.

Marcelo:

- Vi havde vores chancer, selv om vi lavede nogle dårlige ting. Men vi har muligheden for at spille 90 minutter på Estadio Santiago Bernabéu og vi vil gøre alt for at vinde samlet. De havde en del kontraer, som var farlige og det kom vi til at betale for. Starten var ikke som vi ønskede. De havde bolden mest, men alligevel havde vi chancer. Det vil vi også få på Estadio Santiago Bernabéu, hvor der venter os endnu en svær kamp og der må vi se, hvordan vi beskytter os mod kontraer, men i en kamp hvor vi skal frem, kan de gøre os ondt. Men vi vil gøre alt for at gå videre.

Seneste artikler...