McManaman: Real Madrids forsvarere spillede som 10-årige
Den tidligere Real Madrid-spiller Steve McManaman var særdeles kritisk efter gårsdagens nederlag i Wolfsburg.
Især Real Madrids forsvarsspillere måtte stå for skud, da englænderen gav sin mening til kende i BT Sports. Her sagde McManaman:
- De forsvarede som 10-12-årige skoledrenge. Marcelo løb rundt på banen med hænderne på ryggen og Arnold var omkring to meter foran Ramos. De to backs var aldrig på plads og Ramos og Pepe lignede to spillere, som aldrig havde spillet sammen før. Det overraskede mig, hvor ringe de var.
Steve McManaman håber, at Zidane nu uddeler skideballer til holdet, inden næste uges returkamp:
- Hele holdet bør kritiseres og træneren bør forklare dem situationens alvor. Man kan ikke have en “Super”-Zidane om søndagen og derefter ikke sige noget til dagens indsats.Bale skulle have haft et straffespark efter 4 minutters spil, men det er ingen undskyldning for de efterfølgende minutter. De sænkede bogstaveligt talt armene.
