Bale er klar, Cristiano Ronaldo holdes ude
Zinedine Zidane kan glæde sig over, at Gareth Bale sandsynligvis er klar til weekendens kamp mod Rayo Vallecano. Samtidig kan han glæde sig over, at Cristiano Ronaldos skade ikke er alvorlig, men portugiseren meldes alligevel særdeles tvivlsom til kampen, idet man ikke vil løbe nogen risiko med ham forud for CL-kampen mod Manchester City på tirsdag.
Gareth Bale trænede fuldt med i dagens trænings-session og det gjorde han helt uden problemer og det er nu op til Zidane, om han vil tage ham med eller spare ham.
Cristiano Ronaldo har i dag været til undersøgelse i Valdebebas, som bekræftede gårsdagens forudanelse om, at der ikke var tale om en alvorlig skade, men man sender portugiseren gennem en ny undersøgelse i morgen for at være på den sikre side, men det gør ham naturligvis særdeles tvivlsom og alt tyder da også på, at man giver ham en velfortjent pause i weekenden.
