Portos filialhold gentager Castilla-kunststykke
Portos filialhold har opnået noget, som indtil denne weekend kun var forbeholdt Real Madrids filial-hold, Castilla, nemlig at vinde den næstbedste række i hjemlandets liga.
Real Madrids fillial-hold, Castilla, gjorde det i 1984, med en stamme af de spillere, som senere skulle blive kendt og frygtet som La Quinta del Buitre, nemlig Emilio Butragueño, Míchel, Manolo Sanchís, Martín Vázquez og Miguel Pardeza, men i lighed med Portos filial-hold i dag, kunne man ikke rykke op i den bedste række.
Den symbolske værdi skal man dog ikke tage fejl af, for den næstbedste række i Portugal er stærk og råder over 24 hold, hvor kun to rykker op.
Real Madrids filial-hold prøvede i sæsonen 1980/81 at deltage i Pokalvindernes turnering efter at have gået hele vejen i Copa del Rey-finalen, hvor man dog tabte hele 6-1 til Real Madrid, som også blev mester den sæson. Derfor kunne Castilla komme i Pokalvinder-turneringen, hvor West Ham dog blev endestation allerede i første runde.
