Cristiano Ronaldo holdt sit løfte til Arbeloa
Álvaro Arbeloa blev indskiftet i søndagens kamp mod Valencia, hvor han afløste den dobbelte målscorer, Cristiano Ronaldo, og fik de sidste minutter på banen, inden han blev hyldet af tilhængerne og medspillerne efter kampen.
Forud var dog gået en lille sjov episode, som Arbeloa efterfølgende kunne fortælle spansk presse:
- Jeg bad Cristiano Ronaldo om at score to mål for at jeg kunne komme på banen til min afsked. Cristiano Ronaldo lovede mig det og han holder altid ord, han er et eksempel på dedikation. Det har været en fornøjelse at træne med spillere som ham.
Álvaro Arbeloa var på forhånd klar over, at han ikke ville starte inde i kampen og han var naturligvis også helt på det rene med, at det vigtigste i kampen var at sikre de tre points og dermed fortsat være en del af mesterskabskampen.
