Real Madrid vil forlænge med Bale og Cristiano Ronaldo

Real Madrids sportslige ledelse gør angiveligt klar til at forlænge kontrakterne med Cristiano Ronaldo og Gareth Bale.

De to spillere har været nøglepersoner i Real Madrids bestræbelser på at hente sølvtøj hjem i denne sæson og det ønsker klubben at honorere med nye og forbedrede kontrakter.

Cristiano Ronaldo bliver angiveligt tilbudt en kontraktforlængelse frem til 2020 eller 2021 (den nuværende udløber i 2018) og betyder, at han så vil stoppe sin karriere på topplan i Real Madrid, mens Gareth Bale tilbydes to års kontraktforlængelse frem til 2021. Cristiano Ronaldos løn stiger til 20,5 millioner €, mens waliseren kan se frem til at hæve 10 millioner € årligt.

Det er Real Madrids intention at offentliggøre kontraktforlængelserne i løbet af sommeren ved en stor begivenhed på Estadio Santiago Bernabéu.

Seneste artikler...