Real Madrid må nøjes med sølv

Real Madrid gjorde hvad de skulle på Estadio Riazor her til aften, da man som ventet vandt kampen med 2-0 på mål af Cristiano Ronaldo. Men da Barcelona samtidig vandt deres kamp, blev det ikke til noget mesterskab.

 

Selv om det for bare 1½ måned siden så helt håbløst ud med Real Madrid og man derfor ikke kunne regne med noget, så var det alligevel en flok skuffede spillere, som traskede fra banen i Galicien. Efter 12 sejre i træk havde man håbet at få den ultimative belønning, men i de her år skal man være ude af starthullerne fra start, hvis man vil vinde verdens stærkeste liga.

 

Det måtte Real Madrid sande i aften, hvor Cristiano Ronaldo bragte Real Madrid foran efter blot 7 minutters spil og så var man faktisk mester i et kvarter, fordi Barcelonas første scoring lod vente på sig. Den nåede dog at komme inden Cristiano Ronaldo øgede til 2-0, hvilket var pausestillingen både i Galicien og Andalusien og så var løbet kørt.

 

Det erkendte Zinedine Zidane også og han tog derfor Cristiano Ronaldo ud i pausen for at skåne ham til den kommende CL-finale og anden halvleg blev da også en stille og rolig affære.

 

Real Madrid har nu 14 dage til at forberede sig til Champions League-finalen i Milano, hvor æren kan reddes efter en sæson, som har budt på flere nedture end opture.

 

Kampfakta:

Deportivo - Real Madrid 0-2 (0-2)

0-1 Cristiano Ronaldo (7.)

0-2 Cristiano Ronaldo (25.)

Tilskuere: 34.600

 

Dommer: Mateu Lahoz

 

Gule kort: Ramos, Kroos, Modric (Real Madrid), Mosquera (Deportivo).

Røde kort: Ingen.

 

Kampens spiller: Cristiano Ronaldo for hans to mål.

Kampens badebold: Skal vi ikke lade den udgå i dag?

Kampens detalje: At Real Madrid-spillerne udstrålede tro på tingene fra første fløjt.

Seneste artikler...