AS: David De Gea-rygte lever stadig

Rygtet om 25-årige David De Gea vil ikke dø og denne sommer har Real Madrid ifølge AS fortsat muligheden for at hente målmanden i Manchester United og endda lettere end sidste sæson, som endte i en ren farce, da hele handlen blev tabt på gulvet ved fax-maskinerne i de to klubber.

Få dage efter transfervinduets lukning forlængede David De Gea sin kontrakt med Manchester United, men angiveligt fik han indføjet en frikøbs-klausul i sin kontrakt, som gør at Real Madrid kan hente ham for 50 millioner € inden den 15. juni.

Real Madrids store sportslige udfordring er nu at opveje for og imod et køb af De Gea, for man råder allerede over to fremragende målmænd i Keylor Navas og Kiko Casilla, som dog begge er fyldt 29 år og samtidig kommer man til at betale 35 millioner € mere for David De Gea end man skulle have gjort sidste sommer, hvor man aftalte en pris på 30 millioner €, mens Manchester United købte Keylor Navas for 15 millioner €, men det er langt fra sikkert, at Keylor Navas igen accepterer at deltage i en handel mellem de to klubber.

David De Gea er dog ikke Real Madrids eneste mulighed for at hente et stort navn til målmands-posten. Angiveligt skal Thibaut Courtois have problemer i Chelsea og den 24-årige belgier kan også hurtigt bringes i spil til en Real Madrid-fremtid.

Men vigtigst af alt skal Real Madrids sportslige ledelse forholde sig til, at Keylor Navas har gjort det over al forventning og spillet sig ind i hjerterne hos tilhængerne på Estadio Santiago Bernabéu.

Seneste artikler...