Alfredo di Stéfano får gade opkaldt efter sig

Ifølge spanske ABC får legendariske Alfredo di Stéfano opkaldt en gade efter sig i Madrid.

Den udvalgte gade ligger i Valdebebas i Hortaleza-distriktet tæt på Ciudad Real Madrid mellem Félix Candela- og Julio Cano Lasso-gaderne.

Forslaget blev stillet i det madrilenske byråd den 15. marts og man har nu fundet den rette beliggenhed og istemmer forslaget med begrundelsen som ”en anerkendelse til det universelle bidrag, som Alfredo di Stéfano har givet til byen Madrid sportsligt og menneskeligt”.

Don Alfredo di Stéfano døde den 7. juli 2014 og siden har der været flere forsøg på at finde et sted i hovedstaden, som man kunne opkalde efter ham. De første forslag var blandt andet at omdøbe de grønne områder mellem La Castellana og Estadio Santiago Bernabéu i hans navn, men det blev afvist af hans efterladte.

Seneste artikler...