Real Madrid vil tjene kassen på Morata

Ifølge spanske AS synes det sikkert, at Real Madrid henter Álvaro Morata tilbage fra Juventus efter denne sæson ved at gøre brug af frikøbs-klausulen på 30 millioner €. Således har Real Madrid angiveligt givet besked om, at man henter ham tilbage.

Det bliver dog ikke for at beholde den spanske angriber, men for at sælge ham videre med stor fortjeneste og her er det vigtigt at understrege, at Álvaro Morata selv har accepteret betingelserne, idet en sådan handel ellers ikke kunne finde sted.

Álvaro Morata står nemlig til selv at score en fordobling af sin nuværende løn. Både Arsenal og Paris SG har angiveligt budt Real Madrid 60 millioner € for angriberen og Real Madrid kommer således til at tjene 52 millioner € på handlen, idet man solgte Morata for 22 millioner €.

Arsenal og Paris SG skal begge have tilbudt Morata en årsløn på 9 millioner € og det er en fordobling i forhold til den kontraktfornyelse, som Morata fik hos Juventus.

Seneste artikler...