Unai Emery i spil som ny Real Madrid træner

Når Real Madrid møder Atlético Madrid er der meget mere end prestige, ære, pokalen med de store øre og en klækkelige økonomisk bonus på spil. Det handler i høj grad også om Zinedine Zidanes fremtid som træner i klubben.

Vinder Zizou og hans 11 udvalgte La Undecima er der meget der tyder på, at franskmanden kan fortsætte i hvert fald endnu en sæson i trænersædet på Bernabeu. Skulle det forfærdelige ske og Real Madrid står som taber lørdag aften melder flere medier dog, at det er adieu Zidane!

Alt er, som stort set alle andre fodboldskriverier i øjeblikket, dog kun rygter. Dog mener Sky Sports Italia at vide, at Florentino Pérez har kontaktet Sevillas succesfulde træner Unai Emery og bedt ham om at sætte alle fremtidsplaner på stand-by indtil Champions League finalen er spillet.

Faktisk går Sky Sports Italia så langt som til at vide, at et nederlag formentlig vil betyde at Emery har Florentino Perez i røret inden lørdag bliver til søndag.

Unai Emery har stadig kontrakt med Sevilla frem til 2017, men hans stjerne er vokset betydeligt efter finalesejren over Liverpool i Basel, som dermed sikrede Sevilla et historisk hattrick i Europe League.

Seneste artikler...