Arbeloa spillede CL-kamp nr. 50
Álvaro Arbeloa spillede i går sin Champions League-kamp nr. 50.
Den stærke spanske højreback nåede at spille 22 kampe for Liverpool inden skiftet til Real Madrid, hvoraf han vandt 12 kampe og spillede fem uafgjort. I går nåede han så 28 kampe for Real Madrid, som er sluttet med 17 sejre og otte uafgjorte.
I de 28 kampe er det blevet til en enkelt scoring, nemlig i sejren på 0-4 over Ajax Amsterdam i sæsonen 2010/11.
