Stor bonus til spillerne

For nogle måneder siden forlød det, at Real Madrids spillere havde frasagt sig denne sæsons bonusser, hvis ikke det lykkedes at hjemtage både La Liga og Champions League.

Det var næsten for utroligt til at være sandt og nu kan spillerne da også se frem til at høste en bonus, som nok kan bringe dem og deres familier afsted på en anstændig sommerferie.

Hver eneste spiller i truppen kan nemlig se frem til at modtage 600.000 € for CL-triumfen i Milano, men det stopper ikke her. Umiddelbart efter første kamp i Wolfsburg, som man havde tabt med 2-0 lovede Florentino Pérez nemlig hver spiller en bonus på 200.000 €, samt en Audi, hvis de formåede at skaffe videre kvalifikation og i forhold til bilen er der tale om, at den nuværende de har fra Audi får de lov til at beholde som ejendom.

Alt i alt skal Real Madrid altså punge ud med 17.600.000 € til spillerne og oveni kommer hele træner-teamets og den øvrige stabs bonus, hvilket gør at den samlede sum runder 22 millioner €.

Seneste artikler...