Keylor Navas opereres i næste uge
Keylor Navas skal i den kommende uge gennem en operation i hælen. Det erfarer costaricanske La Nación.
Operationen finder sted i Holland og beslutningen om operationen er taget i et samråd mellem Costa Ricas og Real Madrids lægestab og sker for at forhindre risikoen for, at målmanden løber ind i en alvorligere skade, som kunne holde ham ude i op til 6 måneder.
Keylor Navas har døjet med ankelproblemer siden VM i Brasilien i 2014 og allerede sidste sommer overvejede man en operation, men Real Madrids lægestab forsøgte sig i stedet med en mindre aggressiv behandlingsform, men den havde ikke den ønskede effekt og derfor er operation nu eneste udvej.
Keylor Navas forventes at være klar til optakten til den kommende sæson.
