11 spillere retur fra lejeophold

Real Madrid får i løbet af sommeren hele 11 spillere tilbage efter endt lejemål og det er bestemt ikke alle, som kan forvente at fortsætte karrieren i klubben.

Det drejer sig om følgende spillere:

Asensio, 20 år. Udlejet til Espanyol. Her var han nøglespiller og scorede 6 mål og lavede 15 assists. Han deltager i Real Madrids optakt til den kommende sæson og herefter beslutter man hans fremtid.

Cheryshev, 25 år. Udlejet til Valencia. Har spillet der i foråret, hvor han var meget skadet og han er netop blevet opereret. Valencia ønsker at købe ham, men til nedsat pris.

Diego Llorente, 22 år. Udlejet til Rayo. En af åbenbaringerne i La Liga. Han deltager i Real Madrids optakt til den kommende sæson og kan fortsætte i klubben, hvis Nacho bliver solgt.

Omar Mascarell, 23 år. Udlejet til Sporting Gijón. Har haft en god sæson i Sporting, men der er ikke plads til ham i Real Madrid. Man vil forsøge et salg.

Burgui, 22 år. Udlejet til Espanyol. Fik ikke vist sit potentiale og derfor vil man forsøge at udleje ham til en anden klub i Liga BBVA.

Fabio Coentrao, 28 år. Udlejet til Monaco. Han har ikke brilleret i Frankrig, men har også været meget skadet. Har således kun deltaget i 32% af kampene, men kan alligevel have en fremtid i Real Madrid som supplement til Marcelo.

Lucas Silva, 23 år. Udlejet til Marseille. Indledte sæsonen som fast starter, men endte med at være helt ude i kulden. Zidane regner ikke med ham og han optager også en udlændingeplads og derfor vil man forsøge med et salg.

Álvaro Medrán, 22 år. Udelejet til Getafe. Missede 15 kampe som følge af et brækket ben, men nåede at vise sit niveau. Man vil forsøge at opnå en ny lejeaftale med en klub i Liga BBVA.

Jesús Vallejo, 19 år. Udlejet til Zaragoza. Har været meget skadesramt og eftersom Zaragoza ikke sikrede sig oprykning, vil man udlåne ham til en klub i Liga BBVA i den kommende sæson.

Mario Hermoso, 20 år. Udlejet til Valladolid. Venstrebacken var fast mand hos Valladolid og hvis Real Madrid Castilla rykker op i Liga Adelante, får han lov at fortsætte der.

Raúl de Tomás, 21 år. Udlejet til Córdoba. Fik næsten ingen chancer og endte alligevel med at score 6 mål. Han har et år tilbage af sin kontrakt og Real Madrid vil sandsynligvis hjælpe ham videre.

Seneste artikler...