Real Madrid viser interesse for Guerreiro
Ifølge tyske Bild er Real Madrid særdeles i den 22-årige portugisiske venstreback, Raphael Guerreiro, som til daglig spiller i Lorient.
Det har han gjort med så stor overbevisning i den forgangne sæson, at også Barcelona og Dortmund meldes særdeles interesserede i ham. Dortmund skulle angiveligt allerede være nået til enighed med Lorient om prisen, men Guerreiro har bedt om at få stoppet de forhandlinger, idet han hellere vil til spansk fodbold.
Zinedine Zidane og Real Madrid ønsker at få et decideret supplement til Marcelo på venstrekanten og håbet er i første omgang, at Fabio Coentrao kan generobre den plads, men ellers kan Guerreiro være interessant, eftersom et køb af top-prioriteten David Alaba synes mere end svært.
