James: Jeg vil fortsætte i Real Madrid
James Rodríguez spillede en stor kamp for Colombia, da man i nat dansk tid slog Paraguay med 2-1.
Efterfølgende udtrykte offensiv-spilleren glæde over sejren, men han fik også givet udtryk for, at han ønsker at fortsætte karrieren i Real Madrid. Til Radio Caracol sagde han følgende:
- Tingene ændrer sig hurtigt i fodbold. Som jeg altid har sagt, så ønsker jeg at fortsætte i klubben og det er en drøm at kunne fortsætte i en stor klub.
Dermed kan noget tyde på, at James fortsætter i Real Madrid i den kommende sæson også, idet klubben og Zinedine Zidane har samme ønske som James, nemlig at han bliver i klubben.
