Cheryshev og Diego Llorente tæt på Villarreal

Ifølge spansk presse er Denis Cheryshev tæt på at vende tilbage til Villarreal, hvor han i forrige sæson var på lejeophold.

De to klubber har forhandlet i den forgangne uge og det menes, at parterne er så tæt på at nå til enighed, at en handel kan offentliggøres i den kommende uge.

Real Madrid har i forhandlingerne sikret sig fortsat at have en del af markedsføringsrettighederne over Denis Cheryshev, ligesom man får en tilbagekøbsret på russeren.

I forhandlingerne mellem de to klubber om Denis Cheryshev, har man også diskuteret muligheden for, at Villarreal fik Diego Llorente med og den mulighed arbejder man videre med.

Seneste artikler...