Zidane får masser af folk til optakts-start
Der er ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Den fornemmelse må Zinedine Zidane sidde med efter at have konstateret, at flere af hans spillere har misset en vigtig slutrunde, blandt andet på grund af skader. Det betyder nemlig, at de vil være klar til sæson-opstart den 17. juli og det letter Zidanes arbejde frem mod sæson-start.
Længe så det ud til, at hele 18 af spillerne i truppen skulle til enten EM eller Copa America, men til sidst endte kun 10 spillere med at drage afsted, nemlig Ramos, Pepe, Kroos, Modric, Kovacic, Lucas Vázquez, Casemiro, James, Bale og Cristiano Ronaldo. Og her kan det konstateres, at Casemiro allerede i dag kan gå på ferie, fordi Brasilien floppede totalt i Copa America og ikke klarede sig videre i en pulje med lande som Peru, Ecuador og Haiti.
De otte spillere, som ikke kom afsted er Benzema, der er udeladt på grund af afpresnings-sagen. Isco og Marcelo er ikke fundet gode nok til Spaniens og Brasiliens trup, mens Varane, Danilo, Keylor Navas, Carvajal alle døjer med skader.
Endelig vender Coentrao tilbage fra sit lejeophold i Monaco med en skade, som forhindrede ham i at være med ved EM.
