Arbeloa: Raúls skideballe lærte mig meget

Álvaro Arbeloa har spillet sin sidste kamp for Real Madrid, men den legendariske højreback fortæller i et interview med Jot Down, hvordan han og en gruppe af unge spillere fik en regulær skideballe af Raúl; en skideballe som Arbeloa siden tog ved lære af og i dag er ham dybt taknemmelig for.

Arbeloa fortæller:

- En dag under optakten til den nye sæson i Innsbruck med Real Madrid kom vi fra gymnastiksalen og vi fik besked på at vi skulle løbe et par runder, inden vi skulle i bad. Vi unge (Arbeloa var 20 år, mens gruppen også talte spillere som Mejía, Nuñez og Rubén, red.) samlede os i en lille gruppe og Raúl kom flyvende hen til os og sagde: “Hvis det stod til mig, blev I alle sendt med flyet hjem til Madrid”. Og man tænkte bare: Hvad skete der lige for ham. Nu, hvor du er blevet en ældre spiller, forstår du det hele meget bedre.

Álvaro Arbeloa udtrykker taknemmelighed over skideballen, for den lærte ham ikke kun at ofre alt for logoet under kampene, men også under træningen og Arbeloa erkender, at hans træningsindsatser inden skideballen ikke havde været korrekte, hvilket Raúl som storslået anfører ikke lod upåagtet gå hen.

Arbeloa betragter da også Raúl som den perfekte anfører, som aldrig lod nogen i tvivl om sit talent og offervilje for klubben.

Seneste artikler...