Santiago Solari kan være på vej væk fra Real Madrid

Ifølge spansk presse kan Santiago Solari være tæt på at forlade Real Madrid for i stedet at tiltræde stillingen som cheftræner i argentinske San Lorenzo de Almagro.

Solari er i øjeblikket træner for Real Madrid Juvenil A og var allerede i oktober på vej til San Lorenzo, men Real Madrid ønskede dengang at beholde ham og et par måneder senere blev han forfremmet til Juvenil A-træner, da Rafa Benítez blev fyret, hvilket satte gang i domino-effekten blandt trænerne i de øverste kategorier af La Fábrica.

Santiago Solari har været træner i La Fábrica siden 2013 og han er en træner-type, som man holder meget øje med i den sportslige ledelse, idet han ynder dialogen med sine spillere og angiveligt skal være særdeles taktisk stærk.

Seneste artikler...