Irriteret Kroos vil stoppe exit-rygter
Toni Kroos meldes konstant på vej til Manchester City og de mange rygter irriterer tydeligvis den tyske midtbane-dirigent.
Det fortæller han i et interview med tysk presse, hvor han siger:
- Jeg tænker hele tiden på min fremtid, men hvis jeg begynder at snakke om hvert eneste rygte, ville jeg ikke være i stand til at stoppe det igen. De har sagt, at jeg vender tilbage til Bayern......Jeg er Real Madrid-spiller, holdet hvor jeg stadig har fire år tilbage af min kontrakt. Alene dette burde være nok til at sætte en stopper for disse rygter.
På nuværende tidspunkt er menes Real Madrid ikke at være interesserede i at skille sig af med Toni Kroos, men der spekuleres i at et eventuelt køb af Paul Pogba kan tvinge Zinedine Zidane til at fravælge tyskeren, som dog har spillet 23 ud af 27 mulige kampe under den franske træner.
