Mayoral tæt på Wolfsburg
Ifølge spanske Marca kan Borja Mayoral være på vej til en udlejning i tyske Wolfsburg.
Real Madrid har store forventninger til angrebs-talentet og med Castilla-holdets missede oprykning til Liga Adelante står det klart, at han ikke kan fortsætte på filial-holdet, men skal søge nye udfordringer.
Den skal tilsyneladende findes i den tyske Bundesliga, hvor Real Madrid og Wolfsburg skal være enige om betingelserne for et lejemål for den kommende sæson.
Borja Mayoral fik debut for Real Madrids førstehold i forgangne sæson, hvor det blev til seks optrædender, heraf de 3 fra start, men det var især på Real Madrid Castilla og i Youth League for Juvenil A-holdet, at han gjorde sig bemærket. Således blev det til 15 mål i 29 kampe for Castilla-mandskabet, mens han scorede 8 mål i 7 kampe i Youth League.
