Cristiano Ronaldo og Pepe er europamestre
Portugal vandt her til aften med 1-0 efter forlænget spilletid i EM-finalen, hvor Frankrig var modstanderen.
Dermed kan Cristiano Ronaldo og Pepe kalde sig europamestre, men førstnævnte fik lidt malurt i bægeret allerede efter 25 minutters spil, da han måtte lade sig udskifte efter en alt for voldsom tackling fra Payet. Pepe spillede igen en solid kamp i det portugisiske forsvar og blev efterfølgende kåret til kampens bedste spiller og begge spillere kan se tilbage på en slutrunde, hvor de begge har sat et kæmpe aftryk på Portugals triumf.
Med EM-sejren kan Cristiano Ronaldo som tillægsgevinst nu se frem til at vinde Guldbolden i januar måned næste år.
Madridista.dk vil gerne lykønske det portugisiske folk og naturligvis Pepe og Cristiano Ronaldo med den store triumf.
